FAQ – overdragelse af kredit fra SparXpres til Resurs Bank
Resurs Bank har købt dele af SparXpres’ kundeporteføljer inden for forbrugslån og finansieringsløsninger.
Resurs Bank er en førende nordisk bank inden for forbrugerkreditter og betalingsløsninger. Overdragelsen betyder, at Resurs Bank kommer til at ejer dit lån og overtager håndteringen af lånet.
Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, som du måske har i forbindelse med overdragelsen:

Hvornår sker overdragelsen, og skal jeg selv gøre noget?
Overdragelsen er planlagt til at finde sted efter den 13. maj 2026. Det sker automatisk, og du skal derfor ikke gøre noget.
Hvorfor overdrages mit lån eller min kredit fra Sparxpres til Resurs Bank?
Spar Nord har indgået en købsaftale med Resurs Bank om køb af dele af Sparxpres’ kundeportefølje inden for finansieringsløsninger og forbrugslån.
Det betyder, at Resurs Bank overtager håndteringen af dit lån eller din kredit som led i den købsaftale med virkning fra den 18. maj 2026, og du vil fremover skulle afdrage på dit lån eller indbetale til din kredit til Resurs Bank via deres app eller onlinebank.
Hvad betyder det for mit lån eller kredit samt renten og vilkårene?
Overdragelsen af dit lån eller kredit til Resurs Bank medfører ingen ekstra omkostninger for dig. Altså vil der hverken blive pålagt ekstra gebyrer eller tilkomme ekstra renter.
Med overdragelsen af dit lån eller din kredit modtager du opdaterede aftalevilkår fra Resurs Bank. Disse vil være tilgængelige i Resurs Banks app og i onlinebanken efter overdragelsen. Disse gælder fra datoen for overdragelsens gennemførelse.
Hvornår modtager jeg min første opkrævning fra Resurs Bank, og hvornår skal den betales?
Din første opkrævning fra Resurs Bank sendes omkring den 15. juni og har forfaldsdato den 1. juli. Du finder den nemmest i Resurs Banks app eller onlinebank.
Hvordan afdrager jeg på mit lån eller indbetaler til min kredit i maj?
Den sidste opkrævning fra Sparxpres er sendt til dig i april med forfaldsdato den 1. maj.
Du modtager ikke en opkrævning fra Resurs Bank eller Sparxpres i maj med forfald 1. juni.
Din første opkrævning fra Resurs Bank sendes omkring den 15. juni med forfaldsdato den 1. juli.
Du vil ikke blive pålagt yderligere gebyrer eller renter i forbindelse med overdragelsen.
Vil der blive pålagt ekstra renter i perioden 18.–31. maj 2026?
I perioden for overdragelsen af dit lån eller din kredit fra Sparxpres til Resurs Bank pålægges der ingen ekstra renter.
Hvordan logger jeg ind og bruger Resurs Banks app og tjenester?
Du kan allerede nu forberede dig ved at downloade Resurs‑appen i App Store eller Google Play via https://onlinebank.resursbank.dk/app. Bemærk dog, at din konto hos Resurs Bank først bliver synlig, når overdragelsen af dit lån eller din kredit er gennemført.
I appen og onlinebanken kan du se fakturaer, betalinger og din kredit.
Hvad sker der med Betalingsservice? 
Din nuværende betalingsaftale overføres ikke automatisk. Du skal derfor huske at tilmelde dine nye betalingsoplysninger fra Resurs Bank, som fremgår af din første faktura, til Betalingsservice.
Hvordan tilmelder jeg min konto hos Resurs Bank til Betalingsservice?
Du kan tilmelde Resurs Banks nye betalningsoplysninger til Betalingsservice, når du har modtaget din første faktura fra Resurs Bank. Bemærk, at den første betaling gennemføres ved brug af betalingsoplysningerne på fakturaen.
Hvor finder jeg kontooplysningerne, som jeg skal tilmelde Betalingsservice? 
Kontooplysningerne fremgår af den første faktura, som sendes omkring den 15. juni.
Hvordan ved jeg, at Resurs Bank har de rigtige kontaktoplysninger på mig? 
Du kan kontrollere dine kontaktoplysninger ved at logge ind i Resurs Banks app eller onlinebanken under Mit Resurs – Profil. Dette er mulig, fra den 19. maj, hvor dit lån eller din kredit er overdraget til Resurs Bank.
Hvordan opdaterer jeg mine kontaktoplysninger hos Resurs Bank?
Du opdaterer dine oplysninger direkte i Resurs Banks app eller i onlinebanken under Mit Resurs – Profil. Dette er muligt fra den 19. maj, hvor dit lån eller din kredit er overdraget til Resurs Bank
Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål til overdragelsen, dit lån eller din kredit eller kommende betalinger, kan du kontakte Resurs Banks kundeservice på https://www.resursbank.dk/kundeservice