Tilgængelighedserklæring
Hos Resurs stræber vi efter, at så mange som muligt skal kunne bruge vores digitale tjenester, uanset forudsætninger.
Denne erklæring er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i EU-direktiv 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester ("Tilgængelighedsdirektivet") og Lov nr. 801 af 2022-06-07 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
Erklæringen omfatter Resurs’ hjemmeside resurs.dk, Onlinebanken samt Resurs-appen.
Beskrivelse af vores tjenester
Hjemmeside
Hjemmesiden resurs.dk indeholder information om Resurs’ tjenester og produkter, f.eks. konti, lån, opsparing, forsikringer, bæredygtighedsarbejde og finansiel information. Den indeholder også information om, hvordan du kommer i kontakt med os samt dokumenter til download såsom vilkår, formularer og produktinformation.
Vi er opmærksomme på, at dele af hjemmesiden i øjeblikket ikke er fuldt tilgængelige. Vi arbejder løbende på forbedringer og ønsker, at så mange som muligt skal kunne bruge vores digitale tjenester.
Kendte tilgængelighedsproblemer:
- Understøttelse af skærmlæsere: Dele af hjemmesiden, fungerer ikke optimalt med skærmlæsere.
- Dokumenter: Hjemmesiden kan indeholde PDF-dokumenter, som ikke er fuldt tilgængelige. Dokumenterne kan blandt andet indeholde billeder uden tekstalternativer, mangle relevante tags, have en forkert læserrækkefølge eller indeholde uklare linktekster.
- Tredjepartstjenester: Nogle af de tjenester, der er integreret på hjemmesiden, kan have begrænset tilgængelighed.
Onlinebanken
Onlinebanken giver et overblik over kreditter, lån og opsparing hos Resurs. Her findes information om konti og transaktioner samt mulighed for at betale fakturaer, håndtere opsparingskonto, tegne betalingsforsikring, få adgang til tilbud og foretage sikkerhedsindstillinger for kort.
Vi kender i øjeblikket ikke til nogen tilgængelighedsproblemer i onlinebanken.
App
Appen giver et overblik over kreditter, lån og opsparing hos Resurs. Her findes information om konti og transaktioner samt mulighed for at betale fakturaer, håndtere opsparingskonto, tegne betalingsforsikring, få adgang til tilbud, aktivere og foretage sikkerhedsindstillinger for kort.
Vi er opmærksomme på, at dele af appen i øjeblikket ikke er fuldt tilgængelige. Det påvirker især brugere, der anvender skærmlæsere eller forstørrer teksten.
Kendte tilgængelighedsproblemer:
- Understøttelse af skærmlæsere: Visse interaktive funktioner mangler korrekte roller eller tilgængelige navne. Det kan betyde, at funktionerne bliver læst forkert op eller er svære at forstå og bruge med en skærmlæser.
- Dialoger, fokus og navigation: Nogle dialogbokse og fokusskift fungerer ikke korrekt med skærmlæsere. Det kan betyde, at brugeren sidder fast eller ikke kan gennemføre vigtige handlinger, for eksempel verificering eller betaling.
- Formularer og meddelelser: Nogle formularer mangler tydelige instruktioner og korrekt semantik. Statusmeddelelser, fejlmeddelelser og valideringsfejl bliver heller ikke altid læst op af skærmlæsere.
- Uventede kontekstskift: Det fremgår ikke altid tydeligt, når indhold eller funktioner åbnes uden for appen, hvilket kan medføre uventede ændringer for brugeren.
- Tekstforstørrelse: Forstørret tekst understøttes ikke altid korrekt. Tekst og interaktive elementer kan blive beskåret, overlappe hinanden eller forsvinde helt, når brugeren øger tekststørrelsen i appen.
Pågående og planlagte tiltag
Vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden i vores digitale tjenester.
Hvordan vi tester vores produkter
Vi tester løbende vores produkter gennem både manuelle gennemgange og automatiserede værktøjer. På sigt er det vores ambition også at inkludere tests sammen med personer med forskellige funktionsnedsættelser for bedre at afspejle reelle brugerbehov.
Kontakt os om tilgængeligheden af vores tjenester
Hvis du oplever tilgængelighedsproblemer med tjenesterne, er du velkommen til at sende din feedback til os på klagomalsansvarig@resurs.se.
Tilsyn
Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig tilsynsmyndighed i henhold til loven om visse produkters og tjenesters tilgængelighed. Hvis du ikke er tilfreds med, hvordan vi håndterer dine synspunkter eller din anmodning om tilgængeligt indhold, kan du kontakte sikkerhedsstyrelsen.
Denne side blev offentliggjort den 24. oktober 2025 og senest opdateret den 25. september 2026.