Resurs Bank
menu

Kvik og Resurs Bank indgår partnerskab om finansieringsløsninger

Danskere, som vil investere i et nyt køkken, bad eller garderobe fra Kvik, kan nu benytte en ny, enkel og fleksibel delbetalingsløsning fra Resurs Bank med faste månedlige ydelser.

Resurs Banks løsning med faste månedsydelser frem for faste løbetider betyder, at Kviks kunder tidligt i købsprocessen ved, hvad deres nye køkken, garderobe eller bad koster dem hver måned. Dermed kan Kviks medarbejdere og kunderne koncentrere sig om, at finde det helt rigtige køkken eller bad. Kviks nye delbetalingsløsning leveres som en omni-løsning, så finansieringsdelen kan afklares enkelt af kunden selv enten i Kviks fysiske butikker, på mobilen eller hjemmefra i ro og mag.

- Vi er utrolig glade for at indgå partnerskab med Kvik i Danmark og dermed træde ind i køkkenbranchen. Et af vores store fokusområder er forbedringer af boliger, hvor vi kan bidrage med vores finansieringsløsninger. Vi har opbygget stor erfaring og viden fra andre brancher om, hvordan danskerne agerer ved køb og hvilke værdier, de vægter højt. Dette har vi stor nytte af i samarbejdet med Kvik, siger Kennet Juhl, Sales Director, Resurs Bank.   

Resurs Bank er en nordisk nichebank med mere end 40 års erfaring med betalings- og finansieringsløsninger til partnere og deres kunder. Samarbejdet med Resurs Bank skal bidrage til Kviks vækst inden for privatsegmentet.

- Vi har valgt at samarbejde med Resurs Bank, da de har et anderledes og attraktivt setup af finansieringsprodukter, som sætter kunden i centrum. Vi tror, partnerskabet med Resurs Bank kan bidrage til at flere danskere kan anskaffe sig et køkken eller bad i dansk design fra Kvik, siger Jesper Nielsen, Country Manager, Kvik.


Mere information:
Kennet Juhl, Sales Director, kennet.juhl@resurs.dk, +45 20 20 30 95


OM RESURS BANK
Resurs er en nordisk nichebank med førende betalings- og finansieringsløsninger til handel og deres kunder. Vi hjælper virksomheder og privatpersoner til at låne, spare og betale. Med over 40 års erfaring inden for handel, gør vi det hurtigt, nemt og sikkert at handle, både online og i butikken. Vi sætter kundeoplevelsen i fokus og arbejder på at få det sjove til at ske, og det svære til at føles lettere. I dag har vi ca. 6 mio. privatkunder og over 700 medarbejdere i Norden.