Resurs Bank
menu

Unge går forrest, når det gælder bæredygtigt forbrug

Vi skal finde et alternativ til køb-og-smid-væk-kulturen i fremtiden. Abonnementstjenester kan være fordelagtige – både for privatøkonomien og miljøet – og de unge er allerede med på trenden. Det viser en undersøgelse fra Resurs.

I den grønne omstilling får cirkulært forbrug en mere vigtig rolle i samfundet. Abonnementstjenester, hvor man bruger og genbruger produkter, er et eksempel på et mere cirkulært forbrug.

For at finde ud af, hvordan forbrugere i Sverige, Finland, Norge og Danmark forholder sig til at abonnere på produkter, har Norstat udført en undersøgelse for Resurs.

- Der er sket en stigning i antallet af abonnementstjenester. Som en del af bank- og betalingstjenestebranchen kan vi bidrage til den grønne omstilling ved at samarbejde med detailhandlen om at udvikle nye produkter og tjenester. Det gør vi blandt andet ved at samarbejde med fintech-platformen Payer, om at udvikle en fælles løsning til smart og sikker betaling i forbindelse med abonnementstjenester, siger Anders Engstedt, Head of Product hos Resurs.

Blandt respondenterne i alderen 18-29 år mener 38 procent, at de kommer til at bruge abonnementstjenester mere i fremtiden, mens blot 26 procent af de ældre mener det. Kun 9 procent af de unge ser slet ingen fordele ved at abonnere, mens det modsvarende tal for aldersgruppen 30-54 og 55+ er henholdsvis 19 og 32 procent.

- Det er tydeligt, at den yngre generation har omfavnet denne nye måde at forbruge på – de går forrest, siger Henrik Linder, bæredygtighedschef hos Resurs.

De mest populære produkter at abonnere på efter mobiltelefonen, er på en klar førsteplads havemaskiner, cykler og værktøj.

De fleste ser fordele – men ikke for miljøet
64 procent af respondenterne ser fordele ved at abonnere på et produkt i stedet for at købe det. Samtidigt anser blot 10 procent det for at være en fordel, at det er mere klimavenligt at vælge abonnementer.

- Cirkulært forbrug er et relativt nyt begreb. Mange forstår måske heller ikke, hvorfor det skulle være mere miljøvenligt at abonnere på produkter. I den sammenhæng har både forhandlere og finansielle institutioner mulighed for at informere og skabe relationer, siger Henrik Linder.

Mere end halvdelen af respondenterne mener, at vi i større udstrækning kommer til at abonnere på produkter i fremtiden. Samtidigt mener blot 31 procent, at de selv kommer til at abonnere mere i fremtiden.

Om undersøgelsen
Rapporten er baseret på en forbrugerundersøgelse udført af Norstat. Undersøgelsen omfattede i alt 1044 spørgeskemaundersøgelser i Sverige, Norge, Danmark og Finland, som blev udført online i perioden 11. juli–10. august 2022. Respondenterne er over 18 år.