KreditStatus

KreditStatus er kort fortalt en webportal, der giver overblik over dine lån og kreditter hos de banker og finansieringsselskaber, der er med i KreditStatus.

KreditStatus giver adgang til følgende oplysninger:

  • Navn og adresse på låntager
  • Lånetype
  • Stiftelsestidspunkt
  • Oprindelig hovedstol på lån/kreditramme
  • Aktuel Saldo (daglig opdateret)

Hvad er formålet med KreditStatus?

Vi har pligt til at vurdere, en persons kreditværdighed før der indgås en låneaftale, så derfor beder vi om, at du giver os adgang til oplysningerne i KreditStatus, når du udfylder en låneansøgning. Oplysningerne i KreditStatus må kun bruges til den aktuelle kreditvurdering, og vi kan kun få adgang til oplysningerne, hvis du på forhånd har givet samtykke på den pågældende låneansøgning. Hvis du søger igen på et senere tidspunkt, skal der indhentes et nyt samtykke.

For dig som låneansøger giver KreditStatus et samlet overblik over dine lån og kreditter. Du kan til enhver tid selv logge på KreditStatus med din NemID, og få adgang til dine egne oplysninger. Få adgang her.

KreditStatus er udviklet i et samarbejde mellem Experian og en række af de banker og finansieringsselskaber, der er medlemmer af brancheforeningen Finans & Leasing. Du kan læse mere om KreditStatus på www.kreditstatus.dk.